SENESTE NYT:

Aalborg Håndbold slog Montpellier - Vi kunne ikke have drømt om en bedre start i Champions League

Onsdag aften slog Aalborg Håndbold den franske håndboldklub Montpellier HB på hjemmebane. TV2 Nord var med før, under og efter kampen.

TV2 Nords reporter Mogens Jørgensen var til stede i Gigantium ved aftenens Champions League-kamp. 

Aalborg Håndbold var stærkt svækket inden aftenens Champions League-kamp, der foregik i et næsten udsolgt Gigantium.

TV2 Nord var også med inden kampen startede.

1. halvleg

Da hjemmeholdet spillede sin først Champions League-kamp på hjemmebane måtte de undvære både den stærke Målmand Mikkel Agerfors og nyindkøbte islandske Aron Palmarsson.

Så unge Simon Gade startede i målet for hjemmeholdet, og han lukkede to mål ind inden Aalborg fik scoret sit først mål.

Men Simon Gade nappede de næste forsøg fra gæsterne, og pludselig var hjemmeholdet foran 5-2. Og så kunne man for alvor høre de 4500 trofaste fans i Gigantium. De trofaste fans der på grund af corona ikke kunne være med i juni måned, da Aalborg Håndbold sensationelt havde spillet sig frem til finalen i netop Champions League mod selveste FC Barcelona. Så der var ikke noget at sige til de mange fans hungrer efter at bære Aalborg Håndbold frem til endnu et Final Four-finalestævne

Aalborg Håndbold havde fuldstændig styr på de franske gæster i de første 20 minutter og fik oparbejdet et forspring på 5 mål - godt anført af en stærkt spillende Henrik Mølgaard i forsvaret, Lucas Sandell med 8 scoringer og de to fløjspillere Buster Juul og Kristian Bjørnsen, der var godt spillende på fløjen.

20210922-184917-L-1840x1224we
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Gæsterne fra Montepellier kom dog godt tilbage og fik reduceret til 10-13, hvor man ellers troede, at Aalborg Håndbold havde taget afstand, men der blev sløset for meget, og det fik træner Stefan Madsen til at tage en time-out for lige at minde spilleren om, at altså man skulle huske, at der sad 4500 tilskuere på tribunen og forventede en hjemmesejr.

Og det hjalp Aalborg Håndbold, der kom stærkt tilbage og Kristian Bjørnsson scorede 5 sekunder før halvleg til halvlegsføring 18-13.

2. halvleg

Det var gæsterne fra Montpellier, der kom bedst ud af anden halvleg. Aalborg smed for mange bolde væk, og efter 10 minutter var Aalborg kun foran med 1 mål, og igen måtte træner Stefan Madsen tage en tidlig time-out, og der blev der talt med store bogstaver.

Og det hjalp igen Aalborg foran 26-23 med 12 minutter tilbage. Aalborg gik over til at spille 7 mod 6, men gæsterne fulgte med og var kun bagud med 3 mål med 10 minutter igen. Men målmand Simon Gade hev en feberredning frem med 8 minutter igen og to hurtige mål - så var hjemmeholdet foran og kampen syntes afgjort.

Aalborg Håndbold vandt 36-28.

Efter kampen fik TV2 Nord reaktioner fra spillerne Simon Gade, Henrik Mølgaard og træner Stefan Madsen:

Efter kampen fik TV2 Nord reaktioner fra spillerne Simon Gade, Henrik Mølgaard og træner Stefan Madsen.