LIGE NU:

Nu gives tredje vaccinationsstik: - Det er en festdag

Mandag skydes indsatsen i gang, så beboere på plejehjem i Region Nordjylland for tredje gang kan få et prik i overarmen mod covid-19.

På plejehjemmet Toftehaven i Sulsted er det en festdag. Der er snacks på bordet, og kaffen har fået et skvæt Bailey. Det er der en særlig årsag til. 

Beboerne kan nemlig få tredje omgang coronavaccine, og det glæder 84-årige Bente Johanne Edelvold. Hun var første person, som fik det tredje stik.

- Jeg har ventet på at få sidste stik. Det har været hårdt ikke at kunne få besøg fra sine nærmeste, siger hun. 

Tilbuddet om tredje stik gives til beboere på plejehjem og til personer med svært nedsat immunforsvar.

Smilet var stort og kaffen fik en sjat Bailey efter Bente Johanne Edelvold modtog sit tredje vaccinestik.
Smilet var stort og kaffen fik en sjat Bailey efter Bente Johanne Edelvold modtog sit tredje vaccinestik.
Foto: Malthe Birger Jensen, TV2 Nord

Ekstra beskyttelse

- Vi har arbejdet intensivt med at planlægge det nye vaccinationsrul i samarbejde med de nordjyske kommuner og de praktiserende læger i regionen, fortæller chefkonsulent Anders Cinicola fra Region Nordjylland og fortsætter:

- Nu kommer vi i gang, så de mest sårbare borgere kan opnå ekstra beskyttelse mod covid-19.

Efter planen skal tredje stik i løbet af et par uger være givet på alle nordjyske plejehjem.

Se indslaget fra aftenens nyhedsudsendelse:

Mere end 10.000 nordjyder vil i de kommende uger modtage et tredje stik med coronavaccine. Det gælder blandt andet en gruppe af personer med stærkt hæmmet immunforsvar og så også beboerne på de nordjyske plejecentre. Bente Johanne Edelvold på 84 år fra Sulsted, var i dag en af dem, der takkede ja til et prik.


Øget smitte på plejehjem

De seneste uger er der, ifølge Sundhedsstyrelsen, konstateret smitte blandt beboere på 15 plejehjem.

Derfor startede indsatsen med revaccination af plejehjemsbeboere i dag.

Bente Johanne Edelvold er ikke i tvivl om, hvad det kommer til at betyde. 

- Det kommer til at betyde, at jeg kan føle mig mere sikker, slutter hun. 


 Se første stik blive givet i videoen herunder: 

112 alarm politi politibil

70-årig kvinde fik taget sin bil - kørte 111 kilometer i timen gennem landsby

retten i aalborg

Grov vold, våben og narko: Tre et halvt års fængsel for blandt andet at skyde mand i ansigtet

klitmøller

play Flere tusinde bevilget til friluftsprojekter i Nordjylland: Klitmøller Friskole får bålhytte til børnene

img_8574.jpg

Offer for knivoverfald fortsat for svag til afhøring

112 alarm politi politibil

70-årig kvinde fik taget sin bil - kørte 111 kilometer i timen gennem landsby

retten i aalborg

Grov vold, våben og narko: Tre et halvt års fængsel for blandt andet at skyde mand i ansigtet

Til forsiden

Til forsiden