LIGE NU:

Ny barselsaftale: - Det er alletiders. Så er der fokus på, at dét at få børn ikke kun er en kvindeting

Flere nordjyder er glade for, at fædre står til at få mere barsel.

Politikerne på Christiansborg lægger op til markant mere øremærket barsel til fædre.

Og det blev modtaget positivt af flere nordjyder tirsdag. Blandt andet Lene Damberg og Ole Johansen fra Sæby, der var på strøgtur i Aalborg med deres børnebørn.

- Så kan kvinderne fortsætte deres karriere på lige vilkår som manden kan, sagde Lene Damberg og tilføjede:

- Det er alletiders. Så er der fokus på, at dét at få børn ikke kun er en kvindeting.

- Jeg synes, det er helt fint, at manden får 11 uger, så han kan lære sine børn at kende fra starten af, supplerede Ole Johansen.

Lasse Riis Hansen og Susan Høgh Christensen fra Aalborg har delte meninger om 11 ugers øremærket barsel til mænd.
Lasse Riis Hansen og Susan Høgh Christensen fra Aalborg har delte meninger om 11 ugers øremærket barsel til mænd.
Foto: Mick Knive Andersen / TV2 Nord

Fra to til 11 uger

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne blev mandag enige om en ny barselsmodel, der stiller moren og faren mere lige, når der skal afholdes barsel. 

Med den nye model vil der blive øremærket 11 ugers barsel til både mor og far, mens der er 26 uger, der kan fordeles mellem forældrene.

 Og det tyder på, at politikerne på Christiansborg kan blive enige om at indføre den. 

- Jeg synes, at det er bedre, at man deler det op halvt-halvt, fordi det er bedre for barnet. Det er meget vigtigt, at barnet lærer begge forældre bedre at kende, sagde Lasse Riis Hansen fra Aalborg, da vi mødte ham på byens gågade tirsdag. Men hans partner Susan Høgh Christensen var ikke helt enig: 

- Jeg synes stadigvæk det meste af barslen skal gå til moderen. Og så er det helt op til faderen, hvad han har lyst til, sagde hun.

Nikolaj Nedergaard Søholm fra Aalborg er lige nu på barsel, og han mener, at mere øremærket barsel til mænd er en god idé.
Nikolaj Nedergaard Søholm fra Aalborg er lige nu på barsel, og han mener, at mere øremærket barsel til mænd er en god idé.
Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord

Lige opdeling er lidt for meget

Mikko Peltola, der selv var på barnevognstur med sit barn i Aalborg var positivt stemt for mere øremærket barsel til mænd.

-  Jeg synes, det er en god idé i forhold til ligestillingsspørgsmål. I Finland, hvor jeg kommer fra, har der været snak om, at det virker godt og giver gode muligheder for også at blive hjemme.

Nogle partier vil have endnu flere uger øremærket til børn - sådan halv-halv - hvad siger du til det? 

- Det er måske lidt for meget. For alle familier har jo en unik situation og vil gerne have den mulighed at kunne tilpasse til den situation, lige præcis de har, sagde Mikko Peltola.

Hør nordjydernes holdning til mere øremærket barsel herunder:

Som reglerne er nu, har et forældrepar 32 ugers barsel til deling, mens der derudover er øremærket 14 uger til moren og 2 uger til faren efter fødslen. Det kan nu blive ændret.
112 alarm politi politibil

70-årig kvinde fik taget sin bil - kørte 111 kilometer i timen gennem landsby

retten i aalborg

Grov vold, våben og narko: Tre et halvt års fængsel for blandt andet at skyde mand i ansigtet

klitmøller

play Flere tusinde bevilget til friluftsprojekter i Nordjylland: Klitmøller Friskole får bålhytte til børnene

img_8574.jpg

Offer for knivoverfald fortsat for svag til afhøring

112 alarm politi politibil

70-årig kvinde fik taget sin bil - kørte 111 kilometer i timen gennem landsby

retten i aalborg

Grov vold, våben og narko: Tre et halvt års fængsel for blandt andet at skyde mand i ansigtet

Til forsiden

Til forsiden