Seneste nyt:

Blackhawks vandt på hjemmebane

Frederikshavn Blackhawks sikrede sig førstepladsen i floorball-ligaens mellemspil onsdag aften med en sejr over Sunds.

Floorball-holdet fra Frederikshavn Blackhawks vandt onsdag aften  14-6 over Sunds i mellemspillet i floorball-ligaen. 

Sejren kom i hus på hjemmebane i hallen på Abildgårdskolen, der aldrig et blevet kaldt andet end “ Hundehuset” 

Frederikshavn Blackhawks vandt suverænt grundspillet, uden at tabe en eneste kamp, og nu er man så gået i gang med mellemspillet, hvor de fire bedste hold går videre til finalespillet. Med sejren onsdag aften ligger Frederikshavn på førstepladsen i mellemspillet.

Sejr grundlagt allerede i første periode

Sejren blev grundlagt i første periode, som hjemmeholdet vandt med 6-1. 

Men i anden periode kom gæsterne fra Sunds tilbage i kampen på grund af for mange dumme udvisninger til Blackhawks. Så inden tredje og sidste periode var stillingen 9-6. 

Men på to hurtige scoringer i starten af tredje periode af Magnus Nielsen, så blev den kamp afgjort. Slutresultatet blev 14-7.

Efter kampen talte vi med træner Andreas Vad, der tidligere selv har spillet på holdet. 

Hvis vi er klar i alle kampe, skal det nok, lyder det fra Frederikhavn Blackhawks træner Andreas Vad.

Vi fik også en snak med den ene af de to brødre Kajgaard, der stammer fra Strandby,  Emil Kajgaard, som især i første periode brillerede med flotte mål.

Det ser rigtig godt ud i mellemspillet, men intet er sikkert, lyder der fra Emil Kajgaard.