LIGE NU:

Kaniner mishandlet og slået ihjel i dyrepark for anden gang: - Det er jo skrækkeligt

Ukendte gerningsmænd har to gange mishandlet kaniner i Dyreparken NBV.

Der var endelig kommet kaniner i kaninburet igen hos Dyreparken NBV i Hjørring.

To kaniner var der blevet plads til. Den ene havde de kun haft i et par uger og den anden knap en måned. Men i weekenden gik en eller flere gerningsmænd ind i kaninburet og mishandlede den ene af parkens kaniner. Kaninen blev banket så voldsomt, at den døde.

quote - Jeg bliver lige så meget sur på dem, der har gjort det.

Emil Benjamin Hermansen, Bruger, Dyreparken NBV.

Obduktionen af kaninen har vist, at kaninen havde indre blødninger og havde fået knust brystbenet.

Ikke første kanindrab

Samme makabre drab på kaniner oplevede Dyreparken for ikke mindre end fire måneder siden. Den gang blev tre kaniner mishandlet og slået ihjel på samme måde, som det også er tilfældet med kaninen, der blev slået ihjel i weekenden.

- Det er jo skrækkeligt, at det sker første gang, men også her anden gang, man tror jo ikke at sådan noget kan finde sted, at folk kan være så grusomme, siger dyrepasser i Dyreparken NBV Anette Jensen.

Udover at være dyrepark er stedet også et arbejdstilbud for borgere med forskellige handicaps, der passer dyrene og knytter sig til dem.

- Jeg bliver lige så meget sur på dem, der har gjort det. Jeg kan også godt være lidt ked af det på kaninernes vegne, siger en af borgerne, der til daglig arbejder i dyreparken, Emil Benjamin Hermansen og fortsætter:

- Mange af de kaniner, vi har haft, har været tamme, så man kunne tage med op og eventuelt lige sidde med dem og sådan noget, fordi det giver også en dejlig ro for mange af dem, som arbejder herude på samme vilkår som mig, siger Emil Benjamin Hermansen.

Se historien som video:

Videoovervågning

Nu har dyreparken anmeldt mishandlingen af kaninerne til politiet og sat videoovervågning op rundt omkring i dyreparken.

- Vi håber, at det er med til at sætte en stopper for det her, og så vi får bygget et nyt anlæg, hvor det ikke er muligt at komme ind, siger Anette Jensen.

Dyreparken har dog ikke droppet tanken om at skulle have kaniner igen. Foreløbigt venter de til, at de har fået et nyt og større anlæg, så mishandlingerne aldrig kan ske igen.

- Nu håber jeg, at politiet kan få et gennembrud i sagen og få styr på det, der skal være styr på, så vi kan have en dejlig, fredelig dyrepark, siger Emil Benjamin Hermansen.

Tage Mortensens Vej

Frederikshavn Kommune vil ændre vejnavn efter afsløringer om krænkelser

PH 180621 Mange indsigelser mod energipark Still

play Modstanden mod Energipark Aalborg tager til

100820 Retten i Aalborg

Varetægtsfængsling for længerevarende mishandling: Skød offer i hovedet med luftpistol

Jomfru Ane Gade genåbner 2

Forkerte tal bag nedlukning: Jomfru Ane Gade smitte markant lavere

Tage Mortensens Vej

Frederikshavn Kommune vil ændre vejnavn efter afsløringer om krænkelser

PH 180621 Mange indsigelser mod energipark Still

play Modstanden mod Energipark Aalborg tager til

100820 Retten i Aalborg

Varetægtsfængsling for længerevarende mishandling: Skød offer i hovedet med luftpistol

Til forsiden

Til forsiden