Seneste nyt:

Efter seks solouheld i glatføre: - Kør efter forholdene, lyder det fra Nordjyllands Politi

De glatte veje tirsdag morgen får Nordjyllands Politi til at komme med en opfordring.

Natten til tirsdag har det sneet i det nordjyske, vejene er hvide, men også glatte. Det har medført hele seks solouheld i landsdelen. Alle sammen uden alvorlig personskade, oplyser Nordjyllands Politi.

- Der bliver saltet lige nu over det hele, men det er vigtigt at køre i god tid og være opmærksom på omgivelserne, siger vagtchef Jesper Sørensen.

- Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder opfordringen.

Den første ulykke skete ved tre-tiden ved Tversted. Lidt senere endte en bil på en mark ved Uggerby. Ved Sæby endte en lastbil også med at miste kontrollen, og motorvejen var spærret en overgang. Også ved Halsvej ved Rærup skete et uheld, hvor en bil ramte en lygtepæl ved halv fem-tiden. Ved seks-tiden kom endnu en anmeldelse om, at en bilist havde mistet kontrollen på grund af de glatte veje.

Senest fik politiet lidt i syv en melding om, at den var gal ved en tilkørsel til motorvejen ved Aalborg SØ.

- Der har kun været materiel skade, og det har alle været mindre færdselsuheld. Så vi er sluppet nådigt.

Snestorm kan være på vej

De glatte veje er ikke det eneste vejrforhold, nordjyderne skal være opmærksomme på tirsdag. DMI har nemlig varslet om vindstød af stormstyrke og mulig snestorm.

- Kigger vi direkte på vejrkortene, ligner det en lille snestorm til den nordlige del af Jylland, men lavtrykkets bane er meget afgørende for udfaldet, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.

Som det ser ud nu, vil den nordlige del af Jylland kunne få i alt omkring 20-25 centimeter sne. Nogle af de meteorologiske modeller peger endda på endnu mere.

Fra tirsdag morgen 04.00 til klokken 09.00 er der varsel for stormende kuling og vindstød af stormstyrke ved kyster i Nordvestjylland ud mod Nordsøen og Skagerrak.

Efter klokken 09.00 vil det fortsat blæse kraftigt. Men ifølge DMI vil vindstyrken ikke længere opfylde kriteriet for stormende kuling.

Vinden vil aftage langsomt i løbet af dagen. 

HEnrik Nielsen

Vandland står til at åbne igen: - Vi håber, det var sidste nedlukning

prostitution sex

Varetægtsfængslet for begrundet mistanke om menneskehandel

20110701-141100-L_34Mb

play Kommunaldirektør i sagen om 100.000 kroner til reklamefilm: - Det er ikke godt nok

20140715-120012-3-1920x1280we

Henning Kjeldsen har fået nok: Nu sælger storfiskeren skibe og fiskekvoter

HEnrik Nielsen

Vandland står til at åbne igen: - Vi håber, det var sidste nedlukning

prostitution sex

Varetægtsfængslet for begrundet mistanke om menneskehandel

20110701-141100-L_34Mb

play Kommunaldirektør i sagen om 100.000 kroner til reklamefilm: - Det er ikke godt nok

Til forsiden

Til forsiden