Seneste nyt:

Gaden kan genåbne: - Der er masser af bookinger allerede

De tre søskende bag Club Wolf i Jomfru Ane Gade jubler sammen med mange andre nordjyske restauratører over ophævelsen af corona-restriktionerne fra på tirsdag.

Den unge ejertrio bag Club Wolf i Aalborg jubler over udsigten til, at corona-restriktionene forsvinder fra på fredag, og de tre søskende er allerede i gang med forberedelserne til et brag af en genåbningsfest på næste fredag 4. februar. Det fortæller Mikkel Bøgelund umiddelbart efter regeringens pressemøde onsdag aften.

- Vores gæster ved godt hvad vi står for, når vi holder fester, men denne gang giver vi den lige et tip ekstra, og så har vi en overraskelse, siger han.

Se i denne video da vores reporter Nicolai Nør sendte live fra Club Wolf efter regeringens pressemøde:

Har ventet længe

Sammen med sine to søskende, Emma Silkjær Bøgelund Madsen og Lasse Bøgelund, har Mikkel Bøgelund set med længsel efter fest i gaden og glade gæster.

- Vi er meget lettede lige nu. Vi glæder os meget til at se vores søde og dejlige gæster igen, siger han.

Club Wolfs bar er fyldt op, der er bestilt varer hjem, og man er helt klar til genåbning, fortalte de to brødre tidligere på onsdagen til TV Nord.

Allerede masser af bookinger

Og når restriktionerne nu forsvinder, er Club Wolf klar til at lukke gæster ind fra 4. februar.

- Der er allerede masser af bookinger, så det ser rigtig godt ud, siger Mikkel Bøgelund.