LIGE NU:

Jammerbugt Kommune siger ja til efterskole i tidligere asylcenter

Bygningerne i Tranum har stået tomme siden sommeren 2019, hvor Jammerbugt Kommune stoppede med at huse asylansøgere, men nu er der nye planer for de tomme bygninger.

De tomme lokaler på det tidligere asylcenter på Vestkystvejen i Tranum kan snart komme i brug igen.

Det står klart, efter Økonomiudvalget på et møde onsdag aften besluttede at arbejde videre med muligheden for at etablere en efterskole på det tidligere asylcenter.  

Det er en specialefterskole for elever med autisme, der - hvis planerne lykkes - skal åbne.

Efterspørgsel på specialefterskole

Sara og Lars Tornøe, der begge har rødder i Tranum, står bag efterskolen. De har oplevet efterspørgsel på en specialefterskole, der kan rumme normaltbegavede elever, der har brug for særlige rammer i deres hverdag. 

Planen er, at eleverne tilbydes en fuld afgangseksamen - og ikke blot eksamen i enkelte fag, som mange specialefterskoler tilbyder i dag.

Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), er positiv over Økonomiudvalgets beslutning. 

- Jeg glæder mig over, at vi nu er ét skridt nærmere at kunne tænde lys i vinduerne på det tidligere asylcenter - og så med et spændende projekt som en efterskole for elever med autisme. Beliggenheden og naturen i området er helt fantastisk, og jeg er sikker på, det kan skabe nogle gode rammer for den gruppe af elever, efterskolen henvender sig til, siger han.

Alt er klart

Efterskolen Under Lien, som efterskolen skal hedde, har allerede en bestyrelse og en skolekreds bag sig og vil arbejde for at kunne modtage det første hold elever fra august 2022. 

Målet er at kunne rumme 64 elever på sigt.

- Vi er meget glade for, at kommunen tror på vores projekt i Tranum. Vi har gennem en længere periode ledt efter det perfekte sted at realisere vores drøm om en specialefterskole for elever med autisme, siger Sara og Lars Tornøe, der er idémagerne bag efterskolen.

Nordjyllands beredskab  falck brand brandbil 112 genrebillede

Brand i korntørreanlæg på en gård mellem Dronninglund og Hjallerup

25_seconds

play Landmændene kan høste ekstra stort udbytte i år

Havfrue i Asaa

play Forsker om plagiat af Den Lille Havfrue: Realistisk at arvinger kan få medhold

60_percent

play Nordjylland får en fin og mild torsdag

Nordjyllands beredskab  falck brand brandbil 112 genrebillede

Brand i korntørreanlæg på en gård mellem Dronninglund og Hjallerup

25_seconds

play Landmændene kan høste ekstra stort udbytte i år

Havfrue i Asaa

play Forsker om plagiat af Den Lille Havfrue: Realistisk at arvinger kan få medhold

Til forsiden

Til forsiden