LIGE NU:

Red Barnet om overgrebssager: Planer må ikke samle støv i skuffen

Trods gentagne sager om overgreb mod børn – senest på Aabybro Friskole – er det Red Barnets erfaring, at institutionerne for ofte er uforberedte.

I går kom det frem, at en tidligere ansat på Aabybro Friskole er sigtet for at have udsat en række piger i alderen fra 8 til 13 år for blufærdighedskrænkelse. Sager som disse dukker desværre op med jævne mellemrum.

Alligevel oplever Red Barnet, at institutioner for ofte ikke forebygger og håndterer sager om overgreb godt nok.

- Kommunerne har en forpligtelse til, hvordan man skal håndtere sager om krænkelser eller overgreb mod børn. I det regi kaldes det en beredskabsplan. Vi oplever dog for ofte, at de ligger i en skuffe og ikke kommer ud at arbejde på institutionerne, siger psykolog Per Frederiksen fra Red Barnet.

Handlingslammelse og hovsa-løsninger

Han mener, at kommunerne for ofte og institutionslederne specifikt skal være bedre til at gøre de planer aktive og levende.

- Det skal tages op på personalemøderne. Det handler om, hvordan man passer på sine ansatte, men også om hvornår man skal gå til sin leder. Det handler også om, at børnene har rettigheder, som de skal kende. At de skal vide, hvor grænsen ligger og at de altid kan komme til en voksen, der vil hjælpe dem, siger Per Frederiksen.

Og hvis det skulle ske, at der opstår en sag om overgreb på et eller flere børn, så er det også vigtigt, at man er forberedt på den situation, forklarer psykologen.

- I sager om blufærdighedskrænkelse og overgreb skal vi passe på handlingslammelsen og løsninger, der udvikles imens, at leder eller personalegruppen er i en ofte meget påvirket situation, hvor man forsøger at brandslukke, fordi man ikke har en ordentlig handlingsplan, siger Per Frederiksen.

Aabybro Friskole
Foto: Per Frank Paulsen

Nyt møde i næste uge

Nordjyllands Politi er fortsat i gang med at efterforske sagen fra Aabybro Friskole. I sidste uge blev der afholdt møde for forældrene på skolen. Her deltog en ansat fra børne- og familieafdelingen i Jammerbugt Kommune. I næste uge deltager afdelingen i et møde på skolen for de ansatte.

sup sygesplejersker

Sygeplejersker stod op for deres sag på standup paddleboards

60_percent

play Nordjylland får en fin og mild torsdag

Havfrue i Asaa

play Forsker om plagiat af Den Lille Havfrue: Realistisk at arvinger kan få medhold

80_percent

play Indlagte børn kreerer sig til drømmeferien med Kreaheltene

sup sygesplejersker

Sygeplejersker stod op for deres sag på standup paddleboards

60_percent

play Nordjylland får en fin og mild torsdag

Havfrue i Asaa

play Forsker om plagiat af Den Lille Havfrue: Realistisk at arvinger kan få medhold

Til forsiden

Til forsiden