LIGE NU:

Sjældent syn: 'Flammende ring' pryder himlen torsdag formiddag

En særlig form for solformørkelse rammer Jorden fra torsdag klokken 11.30 og godt to timer frem. Her bliver det kortvarigt mørkere, og fuglene kan stoppe med at synge.

Hvis du har en ledig stund torsdag formiddag, så var det værd at tage et kig op mod himlen.

Her åbenbarer der sig nemlig et fænomen, som verdens natureksperter og astronomer beskriver som noget ganske fantastisk - nemlig en solformørkelse.

Den rammer jorden klokken 11.30 dansk tid - og fortsætter frem til klokken 13.51.

Det skriver TV2 vejret.

Sådan kan du følge solformørkelsen. Foto: TV 2
Sådan kan du følge solformørkelsen. Foto: TV 2

Solformørkelsen vil kunne ses ved, at lyset fra solen forsvinder delvist, og måske holder fuglen op med at synge, fordi de tror, det er nat.

- Man vil allerede fra klokken 11.30 se, hvordan månen begynder at æde sig ind på solskiven. Når den står højest cirka klokken 12.40, er solen dækket over 20 procent, og vi kan mærke, at det bliver mørkere. Det kan være, at fuglene lige siger, "hvad sker der" og bliver lidt mere stille, siger naturvejleder Thomas J. J. Johansen fra Observatoriet i Brorfelde til TV2 vejret.

VIDEO: Se billeder fra solformørkelsen 20. marts 2015

Der er blevet snakket længe om den, og i formiddags fandt solformørkelsen endelig sted. Aalborg Katedralskole var blandt dem, der sørgede for at købe rigeligt med solformørkelsesbriller. Men ligesom mange andre i Nordjylland, måtte de kigge langt efter en chance for at tage dem i brug.

Der er tale om en såkaldt 'ring of fire' - altså en ring af ild. Den regnes ikke som en total solformørkelse af astronomer, da det er muligt at se Solen gennem hele passagen.

Her i Danmark er vi ikke helt så heldige som i det nordlige Amerika, der vil få den flotteste solformørkelse.

Vi vil opleve en omkring 20 procents solformørkelse.

Den helt optimale oplevelse ligger over det nordlige Nordamerika. Foto: TV 2
Den helt optimale oplevelse ligger over det nordlige Nordamerika. Foto: TV 2

- Vi bliver desværre ikke ramt af hele skyggen. Det ville ellers være noget af en oplevelse, lyder det fra naturvejlederen.

Vi oplevede også delvise solformørkelser i Danmark 20. marts 2015 og 21. august 2017.

Der er et stykke tid til den næste totale solformørkelse, der vil være synlig i Danmark - det sker 25. maj 2142, klokken 10.04.

Husk at bruge beskyttelsesbriller, hvis du vil ud og opleve den 'flammende ring' torsdag - du risikerer at skade dine øjne, hvis du kigger op mod solen uden.

Ved solformørkelsen 20. marts 2015 solgte Bent Nielsen fra Kikkertland i Aalborg mere end 75.000 solbeskyttelsesbriller fra sin internetbutik kikkertland.dk - og måtte melde alt udsolgt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tage Mortensens Vej

Frederikshavn Kommune vil ændre vejnavn efter afsløringer om krænkelser

PH 180621 Mange indsigelser mod energipark Still

play Modstanden mod Energipark Aalborg tager til

100820 Retten i Aalborg

Varetægtsfængsling for længerevarende mishandling: Skød offer i hovedet med luftpistol

Jomfru Ane Gade genåbner 2

Forkerte tal bag nedlukning: Jomfru Ane Gade smitte markant lavere

Til forsiden

Til forsiden